Dansk design fra Vejenlyst

Fisken og Goplen


Fisken og Goplen er to helt særlige karakterfyldte lamper, designet af den danske designer og multikunstner Anders Vejen Andersen. Mange års drømmeri og nørderi med lamper og belysning har kastet en serie sjove og anderledes lamper af sig.


Fisken er tænkt som en solistlampe, som fx kan gøre sig godt over spisebordet eller over en køkkenø, mens Goplen lyser godt op som hjørnelampe, alene eller i selskab med en mindre goplekoloni.


Begge lamper leveres i mange farver, fra den mere neutrale mat hvid til skrigende pink. Der er lagt op til fri leg, da Goplen kan kombineres i to forskellige farvenuancer efter eget ønske. Du kan se mere om farvevalg m.m. på Vejn.dk. Lamperne kommer med pære og ledning.