Købet af gården

I 2017 blev kunstnerparret Anders Vejen Andersen og Ingrid Vejen Kristensen smækforelsket i en gammel gård ved Tårup Landsby.  Det blev kærlighed ved første blik og duften af barndomsminder i forrummet til svinestalden og garagerne afgjorde købet på et øjeblik. Designlejligheden i København blev byttet med en gammel gård og 3 tønder land.

Havens 130 år gamle bøgetræ, gårdens imponerende placering på bakketoppen, med udsigt så langt øjet rækker og de mange kvadratmeter ladebygninger med uendelige muligheder for kreative boltrerum gjorde bare beslutningen endnu bedre.

Kort om kunstnerparret Anders Vejen Andersen og Ingrid Vejen Kristensen:

Anders er et renæssance menneske. Han både maler, fotografer, laver musik og installationer. Derudover står han bag designlinjen Vejn. Oprindeligt er han grafisk designer og har udviklet en række uddannelser indenfor primært den grafiske branche.

Ingrid, som er født og opvokset i Argentina,  er koreograf, instruktør og konceptudvikler og har en cand. mag. i kultur og formidling.  Hun har gennem de sidste 25 år stået i spidsen for sit eget dansekompagni og skabt over et halvhundrede danseforestillinger, som har turneret i Danmark og i udlandet. Hun har i Danmark være igangsætter af en lang række tiltag inden for dans og kultur, bl.a. gennemført det omfattende kunstneriske forskningsprojekt Sans & Dans.

Anders & Ingrid har været livsledsagere siden 87`. Samarbejdet er gennem årene blevet intensiveret og er nu kulmineret med fællesprojektet Vejenlyst… så hvor den ene´s udtryk starter og den andens slutter er efterhånden svært at se ; )

Tidsplan for udvikling af Vejenlyst

Da Ingrid og Anders købte gården i 2017, skitserede de en 30 års udviklingsplan for stedet… men da begge to har haft et langt liv som professionelle kunstnere og oplevelsesmennesker med kontinuerelige stramme deadlines, er blevet vigtigt for dem at Vejenlyst udvikler sig i organiske tempi og i den retning lysten går… så følg med os på vejen og se hvor lysten tager os hen.


Galleri Showroom Studio Butik

Vejenlyst

Ingrid Kristensen og Anders Vejen Andersen

Naturen

møder du allerede på vej op ad den lange jordvej som fører til Vejenlyst hvor det lange udsyn giver fred til sjælen. Ud over det, der er givet fra naturens side, er vi i gang med at udvikle en række haver, som først bliver tilgængelige efter en årrække. Nogle haver efter permaprincippet, andre efter vores fantasi. Derudover drømmer vi om  i løbet af årene at udvikle en del aktiviteter såsom en insektfarm og måske en gedeloge m.m

Om Vejenlyst

Vejenlyst er Udstillinger, Talks og arrangementer med kunst, kultur og natur i centrum - Og så er det her de ikoniske lamper Fisken og Goplen er blevet til :-)

Kunsten

Galleriet er et Skyggeunivers på 300m2 og en gammel kornlade på 250 m2, Medierne er billedkunst, fotografi, installationer, papirkunst, keramik glas, flet, lyd m.v. Ud over skiftende gæstende kunstnere vil du altid møde Anders' kunstværker et eller andet sted.

Kulturen

Kulturen møder du i form af foredrag eller talks - måske nogle gange båret af lyd og bevægelse. Den røde tråd i disse møder er oplægholdernes passion, vision eller lysten til at lege tankeeksperimenter med sit publikum.